Kaos, dit barns bedste ven

Den dag vi føder vores børn, er deres hjerne indstillet på programmet kaos. Det moderne samfund bruger resten af livet på at skabe system og kontrol i hjernens funktion og processer, forsøger at skabe orden i kaos.

Ifølge den finske hjerneforsker Matti Bergström kan samfundets behov for kontrol, have store konsekvenser for menneskets og vores alle sammens fremtid.
Han mener, at vi bør bevarer barnets kaos i os, værne om det og pleje det gennem livet. Det er i barnets kaos, at al udvikling og kreativ tænkning ligger. Kontrollerer og undertrykker vi kaos, hæmmer vi samtidig menneskets mulighed for udvikling af evnen til kreativ tænkning. En kreativ tænkning, der ligeledes kan sidestilles med evnen til at tænke selvstændigt og problemløsende.

Den frie kreative leg er med til at bevare kaos, og viser vejen til de ideer vi endnu ikke har fået. Jo mere ukontrolleret (fri fra voksenlogik) legen er, jo mere gavnlig er den for forståelsen af verden omkring os. Dette gælder hele livet igennem.

Jo mere vi leger, jo bedre er vi til at forstå og bearbejde de indtryk vi får, og bruge indtrykkene til personlig udvikling.

Det er en fornem opgave for os som forældre, at give vores barn rum til fantasi, skabe rammerne for kaos, så kaos kan få lov at leve. Hvordan gør vi det bedst?

Den voksne logiske tænkning og styring må parkeres for en stund. En åben nysgerrighed og tro på at alt er muligt vil styrke dit barns selvtillid igennem fantasiens univers og derved barnets tro på sig selv.
Deltager du som forældre i legen, vil du udover at styrke dit barns og din egen evne til at bevare kreativiteten, desuden samtidig styrke dine barns sociale kompetencer. Evnen til at dele, inkluderer andre, og give plads til andre input end sit eget.

De fleste af os har lært at kaos skal kontrolleres, vi skal selv være den styrende enhed, der derved holder stress nede og samfundet høje tempo i kontrol.

Men hvad ville der mon ske, hvis vi slap kontrollen for en tid og lod kaos blive vores bedste ven i en lille kreativ ustyret luftboble samme med vores barn.
Hvis du spørger mig, ja så tror jeg faktisk at vi vil blive endnu bedre til at holde stress på afstand og bedre til at takle det moderne samfunds høje tempo.

Derfor lyder dagens anbefaling herfra: Smid styringen, omfavn kaos, kast dig ud i kreativ leg og de uendelige muligheders univers samme med dit barn. Skab rammerne og sørg for at der altid er adgang til den lystbetonede kreative udfoldelse. I kunne for eksempel starte med vores modellervoks.